Emil Nielsens Smedeværksted har, siden det blev grundlagt 1. oktober 1893 af Hans Christian Emil Nielsen, hørt til de kendte firmaer i Gentoftes erhvervsliv. Virksomheden ledes i dag af Flemming Agertoft, 3. generation efter grundlæggeren.

Emil Nielsen var udlært smed, men startede sin løbebane som maskinist på »Strandvejsuhyret«, den berømte dampsporvogn, der i 1884 afløste hestesporvognen på strækningen mellem Trianglen og Klampenborg. Dampsporvognen blev en fiasko, og i 1892 blev den taget ud af drift.

Emil Nielsen stod arbejdsløs i en alder af 30 år. Han befandt sig ved en skillevej, men han var en resolut natur, og allerede året efter i 1893 slog han sig ned som selvstændig smed på Sophievej 2, på hjørnet af Strandvejen i Hellerup.

I årene omkring århundredskiftet var det opførelsen af nye villaer og etageejendomme, der prægede bybilledet i Hellerup – og der var meget arbejde for den nyetablerede smed med fremstilling og opsætning af gelændere og stakitter.

Men Emil Nielsen fik hurtigt øje på andre muligheder i forbindelse med nybyggeriet. Der var andre veje frem end trappegelændere! I Vejviser for Gentofte-Ordrup, Lyngby og Søllerød Kommuner for 1898 anbefaler Emil Nielsen sig med indlægning af installationer til gas og vand, og han blev hermed Hellerups første autoriserede gas- og vandmester.

Og så kom elektriciteten til Gentofte! Emil Nielsen så atter en ny mulighed, men stod unden den nødvendige autorisation til at være med i disse arbejder. Den vanskelighed blev overvurderet ved at gå i kompagniskab med elektriker Christensen, kongelig hofelektriker ved Charlottenlund Slot. Kompagniskabet gjorde det nu muligt at deltage i arbejdet med stort set alle nyinstallationer til gas, vand og elektricitet. Opgaverne voksede, ikke mindst da Skoshovedværket blev bygget om til højspænding, og hele kommunen kunne forsynes med strøm.

Emil Nielsen fik også tid til at røgte forskellige tillidshverv og var bl.a. en af initiativtagerne til Haandværkerforeningen for Gjentofte og Ordrup Sogn. Den blev stiftet i 1897 for at begrænse de store gårdejeres indflydelse i sognerådet. Han var medlem af bestyrelsen fra 1898 til 1904. De mange aktiviteter gjorde efterhånden pladsen på Sophievej for trang. Det var nødvendigt med større lokaler, og man flyttede i 1904 ind i den næsten nyopførte ejendom Estervej 43, hvor firmaet skulle få sit domicil i næsten 83 år.

Emil Nielsen og hans hustru havde en stor børneflok, bl.a. sønnerne Christian og Helge. Den ældste, Christian, kom efter læretiden som smed og en uddannelse til elektrokonstruktør ind i firmaet, der nu skiftede navn til Emil Nielsen & Søn.

Der var 17 år mellem Christian og Helge, og den 15. november 1927 begyndte Helge i sin læreplads i smedeværkstedet, som da - foruden Helge - beskæftigede fire svende og to lærlinge.

Efter tre års læretid fortsatte han på værkstedet, hvor man efterhånden som tiderne for faget blev vanskeligere, var nødt til at se sig om efter alternative produktioner – ja, en overgang fremstillede man sågar pengeskabe!

I 1940 blev Helge medejer af forretningen, der nu blev til Emil Nielsens Smedeværksted.

Trods krisetider gik det stadig fremad, og nye produktionsmetoder blev taget i brug. Værkstedet var således blandt de første i kommunen til at indføre autogensvejsning med ilt og gas. Værkstedet producerede gassen med karbid i sit eget lille gasværk. Også da det gjaldt elektrosvejseværket, som skulle godkendes af NESA, var i brig helt frem til 1980 og burde være havnet på Teknisk Museum!

Emil Nielsen nåede at fejre firmaets 50 års jubilæum i 1943, og efter hans død to år senere førte Christian og Helge i fællesskab værkstedet videre. Christian tog sig af installationsvirksomhed, og Helge helligede sig smedearbejdet. Han indførte nye og forbedrede arbejdsgange og forsynede den gamle smedie med nye og tidsvarende maskiner.

Emil Nielsens Smedeværksted har i næsten alle årene arbejdet for kommunens store virksomheder, og også når kommunen selv har været bygherre, har der været brug for værkstedets ekspertise og håndværksmæssige kunnen. Allerede i 1930'erne deltog man i de store nybyggerier Skovshoved Skole og Dyssegårdsskolen, og Helge Nielsen mindes stadig arbejdet med gelænderne til de smukke rundgange på de to skoler, der ved denne konstruktion undgik trapper mellem etagerne.

En større opgave står i jubilæumsåret 1993 foran sin færdiggørelse: en overdækning i glas og stål af en 400 kvm gård på Tjørnegårdsskolen, som på denne måde får en aula.

Arbejdet på de store nybyggerier har gennem årene skabt kontakter til en række betydende arkitekter og entreprenører, som gang på gang er vendt tilbage, når nye projekter skulle realiseres.

En ikke uvæsentlig del af værkstedets formåen har helt fra dets grundlæggelse afspejlet sig i løsningen af en række kreative, nærmest kunstneriske opgaver. En tidlig kulmination var to håndsmedede rosenbuketter, hvoraf den ene blev lagt på Kong Christian IX's båre i 1906. Værkstedet blev med rette berømt for det smukke arbejde. Dette pragtstykke til den kongelige begravelse kan på en måde betragtes som adgangsbillet til andre kunstnerisk betonede smedearbejder helt frem til i dag.

I 1930'erne leverede værkstedet således et smedejernsgitter til gravkapellet i Holmens Kirke. Fremstilling af standere til Gentofte Kommunes berømte vejskilte, restaureringen af de originale gitre på tårnbygningen til Hvidøre Slot, talrige facaderenoveringer med nye glaspartier og gelændere på gamle bygninger i København kan nævnes som eksempler på værkstedets alsidighed, og faglige kunnen. En række nutidige kunstnere og designere konsulterer jævnligt værkstedet for at se deres ideer omsat til materielvirkelighed. Det gælder en meget bred vifte af arbejder fra cafémøbler, stumtjenere og vægure, over stande til blomsterdekorationer i offentlige rum til rent skulpturelle opgaver.

Helge Nielsens søn Flemming Agertoft (f. 1946) voksede op på Estersvej og han har således kendt virksomheden fra barnsben. Sin læretid tilbragte han på Orlogsværftet. I 1971 blev han knyttet til familieforetagendet, som han formelt overtog i 1975.

Helge Nielsen lagde op i 1980, men kom dog endnu i nogle år jævnligt på værkstedet, hvor han i samarbejde med sin svigerdatter, Birgitte Agertoft, forestod firmaets regnskaber.

Ligesom i sin tid i århundredets begyndelse, da pladsen blev for trang på Sophievej, besluttede man omsider efter over 80 år på Estersvej at finde mere tidssvarende lokaliteter, selv om det ikke just var småting, man havde kunnet magte i værkstedet i gården til nr. 43!

Valget faldt på en grund med en god beliggenhed på Mesterlodden ved Nybrovej i den vestlige del af Gentofte Kommune. Her indrettede man i 1987 et helt nyt værksted med god plads til de 17 medarbejdere, som arbejdede i den gamle virksomhed.

Mangt og meget har ændret sig i løbet af de 100 år. Den oprindelige, overvejende lokale kundekreds er udvidet betydeligt. Afstandene er blevet kortere. Man er ikke længere henvist til at klare tunge transporter på cykel eller med trækvogn — og i særlige tilfælde med vognmand. Hvor utroligt det end lyder, skal man helt op til slutningen af 1960'erne, før værkstedet får sin første bil!

Også omfanget og sammensætningen af forretningsområderne har undergået store forandringer. Som i så mange andre brancher har det i stigende grad været et spørgsmål om at finde den rette balance mellem ekspansion og nicheproduktion. Emil Nielsens Smedeværksted A/S har formået at finde denne balance og har dertil haft evne til — med tidens teknologi — at bevare og videreføre det ældgamle håndværks bedste traditioner.

Virksomheden står således godt rustet til at tage fat på de næste 100 år.

Håndsmedet rosenbuket — lagt på Kong Christian IX's båre i 1906